Hvornår og hvordan startede jeg i slotrace..?

scalerace.com

Hej

Min historie i slotrace startede også engang for længe siden på gulvet med "Jyllands Ringen" i 1:43 og en masse ekstra skinner og biler. Jeg husker at jeg cyklede til den lokale legetøjsbutik og købet ekstra skinner og biler hver gang der var penge til det. Der var altid problemer med at få strøm hele vejen rundt og den første bane kørte på 4 stk. 1,5V batterier og når man så endelig havde fået alt til at virker var batterierne ved at være flade.. .-( Banen røg på loftet og jeg flyttede hjemmefra.

I 1999 flyttede jeg til midt-jylland og mødte Henning Smed på arbejde. Vi kom hurtigt til at snakke om biler, rally, motorsport, LeMans og så inviterede Henning min med til Ikast (No Name Slot Racer) NNSR.

Jeg var hooked med det samme! Det var rigtigt sjovt og nogen hyggelige typer, Dan Mosgaard, Jan Juul, KOF osv. Banen var jo kæmpe stor og det var vildt fedt at det hele bare spillede. Der var mulighed for at genoptage en gammel hobby med model byggeri og kombinerer det med noget race, perfekt!

Vi kørte meget White Point med hardbody biler dengang. Og efter en sæson med diverse 1:24 GT/DTM biler lavede vi en "mærke klasse" med Porsche 911 GT2 biler. De kørte rigtigt godt og det var et flot felt.

Lennart, Morten, KOF og Jan på billedet. 

Tidtagningen i klubben stod Mosgaard for med et prægtigt Q-basic program og der blandede jeg mig hurtigt og i fællesskab med Dan er der blev udviklet adskillige versioner og nye features i programmet. Som en side bemærkning brugte jeg også en overgang meget tid på at udvikle et Drag racing timming system baseret på Mosgaards Q-Basic program, som Peugeot Klub Jylland brugte til "Street Race" arrangementer på Vandel. Der findes næppe noget der kører så stabilt som en gammel 486 PC'er med DOS og et Q-Basic program..:-)  

Hjemme startede jeg på at bygge en permanent bane på ca. 20 m med Scalextric Sport skinner. Den er aldrig blevet færdig, men det bliver de jo nok engang.. :-) 

Samtidigt havde KOF og Carpo startet "Fly front Cup" med front motor Fly biler, Corvette, Panoz osv. Men det viste sig desværre at bilerne var for forskellige og der var masser af problemer så efter 1 år blev Fly bilerne skiftet ud med Slot.it og "Slot.it LE Mans Cup" (SLEMC) var skabt.

Euroscale Aalborg, Ellidshøj som holdt til i Jimmy's udestue:

Der var altid masser af deltagere og en god og hyggelig atmosfære. Jeg vandt et enkelt løb på hjemmebanen i Ikast med den budding farvede Porsche GT1. 

Randers Mini Race Klub i finalen i SLEMC i Randers:

Super god regional serie, som kørte i hele 6 år på baner i det midt- og nordjyske. Resultater, pit-sladder, diverse nyheder kunne læses på kofs.dk, som dengang var stedet hvor man fik nyhederne  indenfor slotcars i DK..! 

I 2006 startede jeg med at kører i Randers Mini Race Klub hver torsdag. 

I 2007 var DM i 1:24 hardbody biler i Hørning og efter en kort forberedelse stillede jeg op med en bred gul Porsche 911 GT2. Det gik ad h.... til efter 2 omgange røg Porschen over i et andet spor og blev kylet af banen,  så et eller andet blev skævt og hele karossen revnede.. øv øv Efter en nød reparation var jeg på banen igen men det holdt slet ikke.. :-(

Karossen blev skrottet allerede dagen efter og det der med 1:24 hardbody biler havde jeg ikke den store fidus til. man det skulle senere ændre sig. 

NNSR skiftede navn til MidtJysk Mini Race Klub. MMRK og Jan Juul skabte en tradition med "Thunder in the Desert" hvert år skærtorsdag for WP CanAm biler:

Andre billeder:

Retro F1

Scratch-build "Rat-Rod":

Juleløbs bilen "Voldsom Volvo" i Special Saloon klassen:

Jeg har kørt  DM i Plafit, deltaget i Open 1:32 løb og gæste optrådt på det berømte "Neckcheese Team Helga" til 6 timers løb og kørt en masse "Hemmelig Liga".

Efter SLEMC stoppede blev der ikke kørt nogen regional serie i det jyske i et års tid, men så begyndte vi at snakke om at der skulle gang i noget igen. I efteråret 2008 holdt vi et "prøve løb" for 1:24 GT biler efter det på det tidsuinkt gældende DM reglement. Kæmpe succes med 24-25 deltagere. Men så gik luften lidt af ballonen efter DMRU vedtog et meget omfattende reglement.  Men fast besluttet på at vi skulle i gang med noget igen, skrev jeg  rundt til en række klubber for at finde nogen til at hjælpe med at starte en ny serie op med 1:24 GT biler efter et simpelt reglement og Leo var var med på ideen! Så var "JF-Open 1:24 GT Cup" skabt..!  

Se: http://www.lemans-foto.dk/GT/

Gennem alle årene har jeg samlet på  1:32 biler og har nok ca. 200 stk. plus et antal 1:24 biler. 

Slotcar samlingen plus diverse rod :

Jeg deltager ikke så mange forskellige klasser som jeg har gjort, men koncentrere mig om at arrangerer JF-Open løbene og kører i MMRK og RMRK.

MMRK er lige flyttet i nye flotte lokaler og RMRK snakker vi meget om at renovere lidt på de ydmyge lokaler, men alt i alt er der rigtigt godt gang i sporten/hobbyen..!

mvh